Lige overfor springvandet på torvet i Rønne, finder du William Dam Boghandel. Boghandlen er en af landets ældste boglader og blev grundlagt tilbage i 1857. I 1933 overtog William Dam forretningen, og siden da har flere generationer af familien Dam drevet boghandlen. Gennem tiden har William Dam Boghandel holdt til på skiftende lokationer i Rønne midtby, men siden 2006 har boghandlen haft adresse i de nuværende lokaler på torvet.
William Dam Boghandel er stedet, hvis du søger efter en ny læseoplevelse til dig selv, eller mangler en gave, der kan inspirere og nydes længe.
Personalet i bogafdelingen er altid klar med anbefalinger til din næste bog, og derudover kan du blandt bogafdelingens udstillinger lade dig forføre af nye udgivelser.
Nyd de bløde læderstole, mens duften af bøger omfavner dig, og gå efterfølgende på opdagelse blandt vores udvalg af produkter, der er velegnet til selvforkælelse, og blandt det smagfulde og hyggelige interiør til hjemmet, hvor du kan finde naturtro LED-lys, puder, tæpper m.m., eller tag et kig forbi den velassorterede papirafdeling, hvor du kan finde spil, der kan underholde hele familien.
Åbningstider
Mandag | 10.00-17.30 |
---|---|
Tirsdag | 10.00-17.30 |
Onsdag | 10.00-17.30 |
Torsdag | 10.00-17.30 |
Fredag | 10.00-17.30 |
Lørdag | 09.30-13.00 |
Søndag | Lukket |