Indlæser Begivenheder

Drama En forestilling om fattigdom og frisind. I ”SALT” kommer vi tæt på et fattigt, dansk fiskersamfund i slutningen af 1800-tallet. Fiskerne møder et velstillet borgerskab, der er præget af guldaldertidens nationalromantik og demokratiets spæde opblomstring. De stærkt troende fiskere konfronteres med et på overfladen åbent, grundtvigiansk samfundssind, som gerne vil redde dem, men som i virkeligheden ikke tilbyder nogen social opstigning i hierarkiet. Kultursammenstødet er uundgåeligt. Aktualiteten er til at tage og føle på. I et tæt mørke med sort/hvide kontraster, glimt af romantiske guldaldermalerier og sprukne stemmer i salmesang, inviteres publikum med ud i vestenvinden og ind i et drama af sociale og kulturelle modsætninger. Historien ”SALT” er inspireret af historiske hændelser samt af Hans Kirks roman ”Fiskerne”. Producent: Det Olske Orkester Medvirkende: Ditte Laumann, Mireia Serra Voltas, Angelina Watson, Sofie Ebbesen Nielsen, Morten Klode og Øyvind Kirchhoff. Instruktør: Lotte Faarup. Lysdesigner og scenograf: Jeppe Lawaetz. Kostumedesigner og Scenografassistent: Signe Beckmann. Lyd: Jonas Jørgensen. Tekniker: Søren Kyed. Projektledelse: Charlotte Rindom. Fotograf: Øyvind Kirchhoff.