Indlæser Begivenheder
  • Denne event er passeret.

Sangerinden Katinka udgav i 2014 debut EP’en “i Røntgen”. EP’en blev indspillet i samarbejde med produceren Simon Asks i hans stue på Nørrebro – og siden da er det gået stærkt. Katinkas poetiske og eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyde, har bl.a. fået airplay på P3 og P6, en 3. plads på Det Elektriske Barometer. I 2015 blev hun udråbt som årets vinder af KarriereKanonen og samme år optrådte hun til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør. Tekstuniverset er en vigtig del af Katinkas udtryk – alle teksterne er på dansk og er bilag og udklip fra Katinkas egen dagbog. De kan beskrives som røntgenfotografier af personlige tanker og følelser – men trækker samtidig tråde tilbage til store danske digtere som Frank Jæger, Morten Nielsen og Tom Kristensen.

Live er Katinka og Simon Ask flankeret af Marie Christiansen og Lucas Rundblad. Sammen leverer de fire et inderligt og karismatiskshow, der efter Katinkas SPOT-koncert fik Politiken til at skrive: “…med en klang af Daimi og kontant attitude som Yvonne fra ’Olsen-Banden’ gjorde Katinka det, alle sammen håbede på: Skilte sig ud.” Politikens anmelder kvittererede med 4 hjerter.

P6-vært Henrik Aagaard har derudover tidligere – efter at havet overværet en koncert – udtalt i radioen: “Det var fantastisk at se denne næsten uprøvede kunstner simpelthen overtage det her rum med en simpelthen kolossal charme” og sammenlignede i samme åndedrag Katinkas tilstedeværelse på scenen med Joe Cockers.