Indlæser Begivenheder

Når den flabede ordsmed Jimilian i vanlig højenergisk stil indtager Musikhuzet den 14. maj 2021 er der for alvor dømt fest. Og den er kun lige begyndt for ham. Dansk-albanske Jimilian er vokset fra barnestjerne til teenageidol, og han er nu en cementeret del af den danske musikscene og tilknyttet musikselskabet FlexMusic. I 2006 medvirkede Jimilian i Børnenes MGP og begyndte så småt at få øjnene op for musikken. 10 år senere brød han for alvor igennem på hitlisterne med singlen ”Slem igen”, som han producerede i samarbejde med vennen Blak, der bl.a. står bag nummeret ”Nede Mette”. Jimilians lyd tager os tilbage til sommer i syden, fest og ballade og med sine opløftende tekster og poppede melodier, sætter han gang i dansetrinene. Den unge Jimilian er i øjeblikket aktuel med udgivelserne ”Monte Carlo” og ”Typisk mig”, som stammer fra samarbejdet med vennerne Artigeardit og Gio. Ikke nok med det, er Jimilian netop udkommet med sin nye single ‘ DEJLIG ́, ft. FOULI, der har florerer på toppen af hitlisterne. Når han gæster MUSIKHUZET i maj, er der garanteret et brag af en koncert.