Indlæser Begivenheder
  • Denne event er passeret.

At møde et så rent og modent talent som Ginne Marker er uhørt sjældent. Denne 24-årige Aalborgensiske guitarist/singer/songwriter er en fremragende guitarist, en højt udviklet sangskriver og en sanger med en smuk og udtryksfuld stemme, der formidler dybe følelser på en stille, intens og rørende vis. Musikken kan beskrives som singer/songwriter jazz/folk som vi kender det fra for eksempel Norah Jones eller Melody Gardot, men med sin egen store dybde i både tekst og musik. Ginne Marker har i løbet af 2019 udsendt fire singler. Some Day er netop udkommet 20. september, og singlen Sunny Days er i skrivende stund blevet streamet mere 125.000 gange. Meget flot for en debutant. Hendes debutalbum med titlen: For Seasons To Come er produceret af Aske Jacoby og udkommer d. 15.11.19 på Giant Birch.