Indlæser Begivenheder

Musikhuzet arbejder i øjeblikket på at flytte planlagte arrangementer til og med 10. maj. Vi vil løbende melde ud omkring de enkelte arrangementer på vores Facebook side og hjemmeside, når vi ved mere. Det tager tid at få aftalt nye datoer for de planlagte koncerter – der er mange ting, der skal falde i hak for både os og kunstnerne. Vi beder om din forståelse og tålmodighed, da vi har rigtig mange arrangementer og har begrænsede personaleressourcer. For at passe på vores personale og vores kunder er Kulturbutikken lukket de kommende uger. — Sange som ”Go Back”, ”Ready To Love You”, ”That’s Me” og ”Salvation” har sikret HEDEGAARD mere end 200 millioner streams og op imod en million Monthly Listeners på Spotify. Alene i 2017 lyttede 10 millioner musikfans, fordelt på 61 lande, til HEDEGAARDs sange i mere end tre millioner timer – og han er dermed blevet et af de varmeste bud på et nyt, dansk internationalt gennembrud. HEDEGAARD slog for alvor hul i lydmuren i 2014, da sangen ”Happy Home”, (skrevet i samarbejde med og sunget af Lukas Graham), gjorde sit indtog herhjemme og i resten af Skandinavien. I 2016 hittede ”Keep Dreaming” (feat. Stine Bramsen) massivt på radio. Sideløbende med sin solokarriere er HEDEGAARD også et af landets hotteste producer-navne, der igennem karrieren har produceret og skrevet sange for navne som bl.a. Kesi, Christopher, Medina og Brandon Beal. Seneste udspil fra HEDEGAARD er EPen ”Oblivion”, hvor bl.a. Cancun, Treyy G og Barbara Moleko er blandt de medvirkende. — HAPPY HOUR i baren kl. 20-21: 10 shots 100 kr. (normalpris 20 kr. pr. shot) 4 fadøl 100 kr. (normalpris 40 kr. pr. fadøl) 3 vodka/Redbull 100 kr. (normalpris 50 kr. pr. stk.)