Indlæser Begivenheder

DOBBELTKONCERT eif – eksplosiv blanding af nordisk soul og elektronisk r’n’b Ud af petroleumlampens skær træder eif med et nyt bud på nordisk r’n’b. eifs debut EP Teal bevægede sig i den nordiske ende af farveskalaen med sin drømmende 00‘erinspirerede R’n’B. eif anno 2020 dyrker stadig den mørkeblå-grønne, melankolske lyd, dog tilsat et ordentligt skud varme fra soul-fyldte guitarmønstre ala London Grammar. eifs stærke melodistemme sender kærlige, musikalske hilsner til 90’erne og 00’ernes popdivaer. Produktionerne sender skud ud til moderne, kvindelige R&B-forbilleder som H.E.R, Banks, Sabrina Claudio og Alina Baraz. eifs turné i 2020 drejer sig rundt om en række singleudgivelser, hvoraf den første er “Grown” – en sjælfuld R&B-ballade, der dykker ned i rejsen fra rodløs ungdom til et selvstændigt voksenkvindeliv. En form for hymne til alle semi-voksne 90’er curlingbørn, der kan selv og vil selv. “She has this amazing raw energy which is quite surprising because of her petite figure! Her music is an original mixture of r‘n‘b, soul and pop. Scandinavian music at it‘s finest.” – Valgerður Anna Einarsdóttir, Event Manager, Reykjavík.


FJER Bag aliasset Fjer står Maja Barløse, som sanger, sangskriver og producer. Musikken bevæger sig i et elektronisk R&B/pop-land og leveres med tunge beats og synthesizers, hvor især sangerindens stærke stemme får lov at flyve frit og storladent. I 2015 rykkede Fjer til New York, for at få ny luft under vingerne. Hun fik dannet en trofast fanbase og et springbræt for en international karriere, med én fod plantet i København og én i New York City. Med sine personlige tekster og musikalske færdigheder, skaber Fjer elektro-pop og alternativ R&B af international karakter. Efter mange års musikalsk udvikling og personlig rejse, udgav hun sit debutalbum, “You Again” i efteråret 2018, produceret og skrevet af sangerinden selv. Albummet blev nomineret som “Årets Danske Pop Udgivelse” af musikmagasinet GAFFA og har opnået flittigt airplay på P3 og UK’s Amazing Radio. Hendes sidste to singler “On My Own” (2019) og “Solo” (2020) bærer et tema af kærlighed til sig selv og at ville gøre tingene på sin egen måde. Begge havnede på Spotify’s store playlister, som New Music Friday, De Nye og Hej Søster og fik airplay på P3 (Musikpanelet og Vidundergrunden). Denne “buzz” sikrede Fjer en plads på et hav af prominente writing camps som sangskriver/producer (bl.a. Musik Maker Elite og Airplay Camp), en publishing og producer management kontrakt på The Arrangement og en plads på årets SPOT Festival. 2020 tegner til at blive et spændende år for den produktive, do-everything-yourself kunstner.