Indlæser Begivenheder

Den danske duo Dusin drager på albumtour! I januar 2020 udgav Dusin deres debutalbum ’Ærlige Løgne’. Albummet blev overhældt med kærlighed fra både fans og et begejstret anmelderkorps, men bedst som tourbussen var pakket og klar til afgang, indtraf corona-krisen. Efter måneders ventetid, der har følt som år, er Dusin nu klar til igen at drage ud i Danmark og gøre det de gør bedst – at optræde live. Med sig i bagagen har de ’Ærlige Løgne’, men også både ældre og nyere materiale, der endnu ikke er udgivet. Med andre ord bliver det en helt unik koncertoplevelse med en duo, der er sprængfyldt med energi og en enorm længsel efter igen at stå på en scene foran publikum, som selvfølgelig medbringer deres altid veloplagte band.


Cornelius & Emil Fick er en duo bestående af medlemmerne Anton Schmidt og Emil Fick. Duoen er opstået igennem Emil og Antons fælles interesse indenfor musikgenren EDM (Electronic Dance Music). Sammen blander de deres musikalske evner til en kollision af vellydende, dansable og fængende sange primært indenfor EDM’s undergenre “House”. De velovervejede og appellerende tekstuniverser i Cornelius & Emil Fick’s sange giver endvidere lytteren en unik lytteoplevelse. Duoen har allerede udgivet deres debutsingle “Taking Over Me” og har planer om at udgive flere sange henover efteråret, der senere opsamles på et helt album. Som duo live spiller Cornelius & Emil Fick akustiske arrangementer af deres numre, hvor instrumentering, tekst og vokal vil være i fokus. Cornelius & Emil Fick akustisk lineup: Anton Schmidt (Keys) Emil Fick (Akk. guitar, vokal)