Indlæser Begivenheder

Blues med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis og dagens gæst Johnny Walther, der har fundet sammen til lejligheden. Den bornholmske guitarist Johnny Walther har været fast leverandør af rå bluesrock på de bornholmske spillesteder de seneste 30 år. Han havde gruppen Krøllebølleband i 90’erne og senere som frontfigur i Rockband Foxy. Johnny Walther, bliver kaldt Bornholms svar på den amerikanske vokalist Willy Nelson, og noget er der sikkert om betegnelsen, for Walthers røst er både rå og sjælfuld, med nerve og intensitet. Ingen tvivl om, han mener dét han synger. Ud over at håndtere diverse guitarer, er Johnny Walther også komponist. Kompositionerne balancerer fint med elementerne i folk- bluesrock og country genren. I 1984, ved ankomsten til Bornholm, stiftede Johnny Walther Krølle Bølle Band, senere dannede han, Masque Division, der udgav en single plade og spillede som opvarmning for bl.a. D.A.D, Street Beat, Savage Rose og Simcess. I 1993 dannede han Johnny Walther Band, der siden har eksisteret i mange forskellige konstellationer. Vi følger de af regeringens udstedte retningslinjer om afspritning og afstand, kom i god tid så alle kan komme ind og sidde ned før koncerten begynder. Foto: Flemming Hjøllund.