Indlæser Begivenheder
  • Denne event er passeret.

Jazz i Raschs Pakhuz med Den Faste Trio, Thor Backhausen, Lars Juul og Michael Friis, og dagens gæst: Violinisten, mundharpespilleren og sangeren Alexander Kraglund. Alexander Kraglund har medvirket på over 35 albumudgivelser og spillet/indspillet med navne som Lee Ritenour, Dave Grusin, Simon Toldam, Sidsel Storm, Jacob Fischer, Søren Kjærgaard, Emil de Waal, Hugo Rasmussen og mange flere. Udover jazzen er Alexander også stærkt tilknyttet Brasilien, hvor han har boet og turneret med nogle af de ypperste musikere, heriblandt Marcilio Lopes og Mauricio Carrilho. I juli 2016 udgav han, med sin gruppe ViolíViolã, det anmelderroste album ”É Luxo Só” sammen med den brasilianske sangerinde fra Rio de Janeiro, Thaís Motta. Alexander synger også på portugisisk. Han er uddannet violinist fra Rytmisk Musikkonservatorium i København, hvor han sidenhen har undervist i hovedfag.