Indlæser Begivenheder

Koncerten med Drew fredag 10. april 2020 aflyses pga. Covid-19 smittefare. Kunder, der har købt billetter på Best Save får automatisk en e-mail vedrørende refundering af billetter. Kunder, der har købt billetter på Musikhuzets hjemmeside eller ticketmaster.dk, får automatisk en e-mail fra Ticketmaster vedrørende refundering af billetter. Er dine billetter købt med enten betalingskort, PayPal eller Klarna via ticketmaster.dk eller Ticketmaster Danmarks Servicecenter vil billetprisen automatisk blive tilbageført til din konto inden for 2 måneder. Er dine billetter betalt helt eller delvist med Ticketmaster gavekort eller MobilePay bedes du kontakte Ticketmaster Service Center på e-mail: servicecenter@ticketmaster.dk. Du bedes oplyse ordrenummeret samt de sidste 4 cifre i kortnummeret brugt til betaling samt det reg. og kontonummer du ønsker beløbet overført til. Er dine billetter købt i Kulturbutikken eller på et andet fysisk Ticketmaster Danmark salgssted, kan du få billetterne refunderet ved at maile en kopi af billetter til info@musikhuzet.dk med oplysninger om reg. og kontonummer, som du ønsker beløbet overført til, eller du kan sende billetter samt bankdetaljer til: Ticketmaster Danmark Gammel Kongevej 60, 5. sal 1850 Frederiksberg C att.: Kundeservice Gebyrer (20 kr. pr. billet), tillæg samt eventuelle forsendelsesomkostninger refunderes ikke, jf. Ticketmasters forretningsbetingelser. På grund af antallet af aflysninger og flytninger forårsaget af Corona-virus/Covid-19, tager vores håndtering af refunderinger længere tid end normalt. Vi beklager dette. For at undgå smitte og passe på personale og kunder er Kulturbutikken lukket de kommende uger. — Drew udsendte i oktober sit anmelderroste debutalbum “Brutal”, et stærkt konceptalbum, der leger med filosofien om, at lykken findes i smerten og i det brutale i livet. Sangene fra dette album fremfører Drew råt for usødet live på sin første danmarksturné. Rejsen for Drew har været længere end for andre unge pop-debutanter. Men det er denne rejse hun har måtte tage for at opnå det budskab, som hun føler er af værdi for lytteren af musikken. For Drew handler det om at ændre verden omkring hende til det bedre med ord og forståelse uden fordømmelse. Hendes egen rejse har bl.a. været en rejse ud af den jyske jante muld med konventionel teenage tvivl, udlængsel og en evig fordømmelse af sig selv og andre. Om at redefinere og genføde sig selv med efterfølgende ændring i stemmens klang, der afspejler noget dybere med en sjæl med noget på hjertet. – ”Mit følelsesspektrum er lidt af en superheltekraft, som jeg har fået gennem flere op- og nedture oplevelse. Sammen med min evne til at sætte ord på følelser og sætte de her følelser i et system, en sang, i vers og omkvæd kan jeg måske få andre til at forstå dem selv eller i hvert fald få dem til at føle de ikke er alene. Det er hele ideen med at jeg er her.”, fortæller Drew. Hun har tidligere været support for Alex Vargas og er med Nicklas Sahl på dennes tur i december, men står på trods af sine 29 år for første gang overfor sin helt egen danmarksturné i april 2020. Albummet “Brutal” der udkom i sidste måned indeholder både “Hard To Love”, der var Ugens Uundgåelige på P3, “Perfect Disaster” der gik Top 10 samt den seneste single ”All The Things (I´m Not), der pt. er #22 på airplaycharten.